Arkiv | Bloggen RSS feed for this section

HUSTLE AND CUSS: Må Gud være os nådig

1 okt

HUSTLE AND CUSS

Må Gud være os nådig – og spare os for tømmermænd

Af Sofia Best 3.M

En blog der omhandler vores ungdomskultur, det vil sige en blog der omhandler de ting der styrer vores liv og gør det lidt sjovere at være teenager i Nord Sjælland. Så hvad ville da være mere passende end at fokusere på noget du helt sikkert (hvis du er 3.g’er) har tømmermænd fra? Nemlig: studieturen.

………………..

Når man er på studietur og man ikke har andet i tankerne end: gid jeg havde saltet mad, gid jeg havde behagelige sko og gid at bylivet her var bare nær så fedt som København. Det er her at vi for alvor failer grusomt og burde blive sendt hjem med næste fly mod Kastrup.

“Det er nu vi har mulighed og lov til at gøre tingene baglæns og skævt.”

Fordi, om det så end har været på en pub, strandbar, gyde eller et hostel værelse, hvor man har drukket sig dejligt beruset – eller et museum, teaterstykke måske endda en kirke, så er alkoholkulturen blandt os EG’ere noget helt for sig. Det burde ikke forventes, at verden skulle kunne følge med i vores lidt for udviklede og voksen tilværelse. Men i stedet respektere os der holder den i live – og derfor lære fra os i alle verdens afkroge.

Og det er derfor vores studieture er så fantastiske. I realiteten har alle deres fejl, deres små afhængigheder og nicher, men her på EG har vi en smuk fælles nævner – kærligheden til alkohol, om det må indtages eller ej. Se bare i på vores rusturskultur: en weekend dedikeret til det hedenske og altødelæggende. En weekend, hvor vores eneste Gud er vodka eller tequila.

Men hvad siger dette dog om vores ungdom nu til dags? Er vi en korrupteret generation, eller har vi set lyset og fundet det gyldne middelvej mod fred? Hvad end svaret er, kunne det da ikke være mere ligegyldigt. Det er nu vi har mulighed og lov til at gøre tingene baglæns og skævt. For at rode os ud i åndssvage situationer og (forhåbentligt) lære af vores fejltagelser.

Så fuck da alt, skål.

//S.

Reklamer

Toke Arnoldi: EG TAGER ANSVAR

14 mar

EG TAGER ANSVAR!

I starten af februar kunne vi i elevrådet lancere vores forårskampagne: EG tager ansvar. Det er en kampagne, som skal sætte fokus på oprydning på skolen.

Hele kampagnen er altså ikke kun lavet for at tilfredsstille elvrådet og lærerne, men for at tilfredsstille alle skolens elever.

Vi er efterhånden blevet for vante til at rengøringsdamerne rydder op efter os når vi har spist vores pastasalat, guffet vores slik eller drukket vores Mathilde kakao, men sådan burde det ikke være. Rengøringsdamerne er ansat for at gøre rent på skolen, altså vaske gulve, toiletter, tørrer border af osv., det burde derfor ikke være deres opgave at rydde op efter vores frikvarters-gilder.

Man kan derfor spørge sig selv hvad kan vi gøre? Og svaret er ikke særlig krævende eller kompliceret, for det kræver ikke ret meget af os, at give skolen et bedre klima. Derfor handler det bare om at vi alle sammen husker at tage vores skrald med, inden vi går hjem eller går til time. Hvis vi alle gør en indsats og husker hinanden på at rydde op, bliver vores skole lynhurtigt et rigtig lækkert sted at være.

Oprydningen skal ikke kun gælde på torvet, men også i klasselokalerne, hullet, kantinen, rygergården og alle andre steder hvor vi opholder os.

Men udover at i alle skal gøre en indsats, skal elevrådet også. Vi vil nemlig poste plakater over hele skolen (har gjort det), som skal minde alle om vigtigheden ved at rydde op og opsætte flere skralde – og rygerspande – så det bliver nemmere at smide skraldet ud.

Formålet med hele denne kampagne er altså at få et renere og mere indbydende EG. På den måde bliver det også meget federe at opholde sig på skolen.

Hele kampagnen er altså ikke kun lavet for at tilfredsstille elvrådet og lærerne, men for at tilfredsstille alle skolens elever.

Jeg vil desuden holde jer opdateret om kommende events i fremtiden her på bloggen.

Håber at vi sammen kan tage ansvar.



 




Det litterære hul: Flowers for Algernon

12 mar

Skrevet af Alexander Hegelund 3m

Flowers for Algernon

Flowers for Algernon blev første gang publiceret i 1959 som en short story og senere i 1966 som en egentlig novelle, begge ved forfatteren Daniel Keyes. Titlen til trods handler historien ikke primært om Algernon, for han er en laboratoriemus – en forsøgskanin der undergår eksperimenter og operationer for at øge sin intelligens. Da denne proces lykkedes bliver den anvendt på et menneske, nemlig historiens egentlige hovedperson Charlie.

Efter operationen stiger Charlies intellekt hurtigt og Charlie får en helt ny forståelse for verden omkring sig.

Hvordan er livet egentlig for et mentalt handikappet individ? Er lykken virkelig oplysning? Og hvordan fortiden kan være med til at forme os mod fremtiden?

 

Charlie er som sådan set intellektuelt på samme niveau som Algernon, han er mentalt handikappet med en IQ på 68, men er dette til trods glad for sin eksistens; han arbejder i et bageri og modtager aftenundervisning for at opfylde sit ønske om at være normal. Efter operationen stiger Charlies intellekt hurtigt og Charlie får en helt ny forståelse for verden omkring sig. Men intelligensen har en pris; Charlie forelsker sig i sin tidligere instruktør ved aftenskolen, Alice, men indser hurtigt at han på grund af sit abnorme intellekt ikke kan relatere til hende. Endvidere forstår han at medarbejderne på bageriet, som han før opfattede som venner, i virkeligheden har gjort grin med ham og aldrig anset ham som værende ligeværdig. Som om al den ulykke ikke var nok, opdager Charlie også at Algernon’s intelligens er i frit fald og at dette også vil ske for ham. Han begynder at skrive et essay for at dokumentere sine oplevelser inden hans intellekt forfalder til sit tidligere stadie.

Flowers for Algernon er først og fremmest en spændende udforskning af det berømte Hemingway citat ” Happiness in intelligent people is the rarest thing I know.”, men samtidig er fortællerformen en ny måde at interagerer mellem læser og karakter. Historien er nemlig ikke en normal prosa tekst hvori en fortæller beskriver alt for os, nej, vi får alt at vide gennem ”Progress Report’s” – Charlies miks af dagbog og rapport. For at fuldbyrde kærlighedserklæringen til Hemingway vælger Keyes også at lade mange af bogens finere pointer være op til at læseren at fange og analysere, eksempelvis, og ganske åbenlyst, hvordan Charlie i begyndelsen skriver ”progris riport” fyldt med stavefejl, grammatiske katastrofer og bizarre sætningskonstruktioner og pludselig ender i den grammatisk rigtige ”Progress Report” med et fyldigt sprog og grammatiske finesser.

Flowers for Algernon er på ingen måde en opløftende historie, men lægger stof til eftertanke; Hvordan er livet egentlig for et mentalt handikappet individ? Er lykken virkelig oplysning? Og hvordan fortiden kan være med til at forme os mod fremtiden? (et koncept der er en vigtig del af værket, men som jeg ikke har rørt for at undgå spoilere).
I en eksamens situation kan en perspektivering til Flowers for Algernon uddybe et af Hemingways mest berømte citater og hans indflydelse på efterfølgende litteratur, men læn dig nu ikke alt for meget op ad netop denne pointe.

Ulven på Gadeplan: John Lennon – 100 tegninger

6 mar

ULVEN PÅ GADEPLAN

Af Line Wolfgang 1.M

John Lennon – 100 tegninger

John Lennon, som vi alle kender fra The Beatles, brugte en stor del af sit liv på kunst. Ikke mange ved at han, før The Beatles slog igennem, studerede på et kunstakademi i Liverpool. Men jo, det gjorde han så sandelig og det er en fantastisk udstilling dette multitalent af en britte har sørget for. Han er kendt verden over for sin musik og de ideer, der formede en hel generation i 1960’erne og 1970’erne. Han var en formidabel musiker, en passioneret billedkunstner og familiefar. John Lennon tegnede hele sit liv og har, efter hans tragiske død i 1980, efterladt sig hundredvis af tegninger som afspejler ham som person, hans liv og hans humor. Han har i langt de fleste billeder brugt tegne- og maleteknikken quick sketching. Navnets betydning siger vel lidt sig selv. Det er når man hurtigt skitserer med løs hånd uden for mange detaljer.

”Johns sketches are autobigraphical; they were his diary.”

John Lennon fortalte Yoko-Ono før sin død at der var to ting han drømte om at opnå; at indspille et album og at blive anerkendt som en visuel kunstner. Derfor valgte Yoko-Ono at opfylde sin afdøde mands sidste ønske.
Det var en helt igennem gennemført udstilling der 10-12. februar blev udstillet i Ørestaden. Der var mange af hans tegninger der overraskede mig. På udstillingen kunne man se alt fra sjofle pornografiske tegninger af ham og Yoko Ono, de kendte selvportrætter, billeder af den lille lykkelige familie og album covers. Udstillingen viste hele John Lennons liv i billeder.


Yoko-Ono Lennon, som er ejeren af sin afdøde mands tegninger, havde til alle billederne skrevet en tekst om hvad de forestillede, hvornår det var lavet og hvilken slags menneske John Lennon var. ”Johns sketches are autobigraphical; they were his diary.” John Lennon har igennem hele sit liv tegnet hverdagen. Han har altså brugt tegningerne som sin dagbog.

Udstillingen fandt sted på Hotel Crowne Palaze i Ørestaden, København. Med gratis entré var det nemt at gå til. En stor del af udstillingen er en del af MoMAs (Museum of Modern Art, i New York) faste udstilling, men en del af tegningerne blev udstillet der for første gang. Udstillingen, som kun varede 3 dage, er lige nu på verdens turné hvor den (heldigvis) havde valgt at slå et smut forbi København.

Det var en meget gennemført udstilling, som passede perfekt på beskrivelserne. Stemningen var helt i top. Med John Lennons og The Beatles sange som let lagde baggrund for udstillingen blev man hurtigt mødt med gamle kendinger som Imagine, Stand By Me, og Let It Be. Jeg blev positivt overrasket over udstillingen. At hans håndskrevne tekster også var en del af udstillingen gjorde det meget nært. At stå og læse teksterne til Imagine mens den spillede i baggrunden fik virkelig sat prikken over i’et.

Udstillingen varede som sagt kun 3 dage (ja, surt hvis man enten ikke vidste det, eller ikke nåede det) for det var fuldkommen fantastisk udstilling som ikke har lyse udsigter om at komme tilbage til Danmark lige foreløbig. Det tætteste man nok kan komme på udstillingen lige foreløbig er at besøge den faste udstilling på MoMA, når den vender tilbage fra sin verden turné. Det var en helt ekstraordinær udstilling som jeg personligt er kisteglad for at have oplevet!

The Primary: NYD DET NU FORHELVEDE

1 mar

 The Primary

NYD DET NU FORHELVEDE

Af Frederikke Lind 1.L

"Man husker at nyde hvert et sidste øjeblik der er tilbage for aldrig at kunne glemme det igen!"

Det nye er slut. Vi ved hvor H118 er, vi ved hvilken Bjarne sandwich vi skal vælge, vi ved hvem vi skal holde os fra og ligeledes hvem der er de good-looking 3.g’ere. Vi ved rapporterne ikke laver sig selv, vi ved Facebook altid vil være en overspringshandling. Men vi ved også gymnasiet er en fest og det vil det blive ved med til den sidste dag.

Vi kan ikke definere tiden. Vi kan prøve at lukke øjnene og forstille os hvordan vores liv vil være om 10, 20 eller 30 år, men det er kun en illusion eller mere et ønske om at vores liv bliver lige som vi vil have det.

For os 1.g’erne er gymnasielivet blevet en del af hverdagen. Tiden går stærkt, og det første år er snart forbi. Ligeså er 3.g’erne ved at sige farvel til det sidste år. Huen skal forhåbentlig på og karakterbladet skal være noget man kan være stolt af. Tiden er gået hurtigt for både ”de nye” og de ”gamle”.

”Når det er ved at være slut mindes man hvor hurtigt det hele er gået. De moduler der engang aldrig havde nogen ende har pludselig ingen betydning længere og man husker at nyde hvert et sidste øjeblik der er tilbage for aldrig at kunne glemme det igen!” fortæller Caroline fra 3.K.

Ligeledes fortæller Ellen fra 1.L om at være den nye årgang ” Det var meget nyt og meget spændende i starten. Der var så meget man skulle vænne sig til og tilpasse sig efter, men nu er det jo bare blevet hverdag og det er stadig ligeså fedt!”

For tid er noget vi alle holder skarpt øje med. Vi kigger forarget på vækkeuret om morgenen, når vi endnu engang er kommet for sent af sted til EG og når vi fejrer vores fødselsdag og indser vi blevet et år ældre. Vi kan ikke definere tiden. Vi kan prøve at lukke øjnene og forstille os hvordan vores liv vil være om 10, 20 eller 30 år, men det er kun en illusion eller mere et ønske om at vores liv bliver lige som vi vil have det.

”Jeg vil være.. øhmm.. sygeplejerske eller måske fotograf eller bager? Øhmm, om 22 år, har jeg en kæreste og en lille pige og en dreng. Jeg har en sindssyg lækker bil. Min kæreste er rig, og ikke er skraldemand.” siger Mille, som lige er fyldt 8 år. Hun sidder på terrassen og spiser årets første is, mens hun nyder solens stråler. Ligeledes sidder Claus, min far ved os og nyder en dejlig lun kop kaffe. ”Man skal huske og nyde tiden. Ja, man skal huske at stoppe op og nyde tiden. Det lyder lidt Floskelagtig. Men ja, man kan aldrig spole tiden tilbage, så husk ind imellem at være i nuet. ”

Gymnasiet er bare et bump på vejen, men dog et fantastisk og vildt et af slagsen, men det skal huskes og nydes.
Og som Piet Hein selv skrev:
”For det NU som er gået er altid forbi,
Og det næste bli`r aldrig det rette.
Næ, sørg nu for at NUET du lever i
Én gang for altid er DETTE.”

Ulven på Gadeplan: Pink Army

9 feb

ULVEN PÅ GADEPLAN

Af Line Wolfgang 1.M

Pink Army

Vi er alle sat på en mission. En mission om verdensfred. All the wars in the world must come to an immediate end. Pink Army har på få år startet et nyt univers. En hær af lyserøde legetøjssoldater, med ét formål. Forhindre krig og skabe verdensfred. De lever i undergrunden og arbejder på gadeplan. ”Vi var nogle venner der fandt på at det kunne være sjovt at sætte plastiksoldater rundt omkring som en slags streetart eller Stratego med gaden som spillebræt. Vi måtte naturligvis have en mission og det mest oplagte var, at soldaterne skulle slås for fred.” – skriver Dr. Fred (som foretrækker at forblive anonym) tilbage til mit spørgsmål om hvordan de startede bevægelsen. De måtte have en farve. Noget som ville komme til at symbolisere Pink Army, og ja, det endte så med farven lyserød. ”

Vi måtte naturligvis have en mission og det mest oplagte var, at soldaterne skulle slås for fred.

Man kan jo ikke forestille sig en krig udkæmpet af soldater i pink. Samtidig er det en farve der er nem at spotte i gadebilledet.” Symbolet med de lyserøde legetøjssoldater var derfor langt fra tilfældigt. Farven lyserød symboliserer godhed, elegancen og skønhed, og står i kontrast til krigens forfærdelighed og ødelæggelse.

Allerede fra første besøg på Pink Armys hjemmeside bliver man mødt med en overraskende seriøsitet, man ikke ved om skal tages som en joke, eller som et dybt seriøst budskab? Jeg kan sagtens se hvorfor folk tænker sådan. Pink Army er en streetart gruppe der startede i København i september 2007. Det er meget forskelligt hvad folk mener om dem. Min mormor spurgte mig for eksempel da jeg startede på nogle små missioner for Pink Army om det var en organisation for bøsser, da hun mente at de lyserøde legetøjssoldater symboliserede dette.

Pink Army har i løbet af de sidste par år bredt sig over hele verdenen. Fra København til London, Berlin og New York, og ja, selv Århus. Pink Army er så sandelig blevet noget større end de 3 unge københavnere for 4 år siden regnede med. ”Vi synes ikke bare at det skulle være vores egen private leg, så vi lavede en side på MySpace, hvor vi lagde billeder og videoer ud fra vores missioner. Samtidig opfordrede vi folk til at male deres egne soldater og sende os billeder af dem. Det var der så nogen der gjorde. I Florida, Paris, Tyskland og mange andre steder.” . Samtidig fik de kontakt til en masse folk i Danmark der gerne ville lege med. Projektet blev omtalt i flere artikler og bøger om streetart og sidste år deltog de i en stor udstilling om gadekunst i Køge. Pink Army er dog stadig en leg alle er inviteret til at lege med på.

 Legen der startede som noget blandt venner er blevet til et globalt kreativt netværk for kunstnere og aktivister. Formålet er at stoppe alle krige i verden og smelte alle våben om til legetøj. ”Pink Army stopper ikke sin fremmarch før dette mål er nået!!”

Det handler om at stå sammen som en, og på den måde gå imod krig. Hvorfor gør de det? På deres hjemmeside skriver de; Because the world needs peace symbols and because we like to play.

Kunstneriske Pink Army er, i forhold til hvordan andre gadekunstnere er, en meget personlig sag. De har i flere år sat lyserøde soldater på gadeplan. Legetøjssoldaterne bliver sat op på skraldespande, lyssignaler, statuer osv. Ordene ”END WAR!” Ses på paste-ups på bymure og er Pink Armys grundlæggende idé. ”På det mere personlige plan gør vi det, fordi det er en sjov måde at slå et slag for verdensfreden og fordi vi er nogle store legebørn der godt kan lide at lege krig. Vi tjener ingen penge på det og regner ikke med nogensinde at skulle leve af Pink Army.” Med det svar slutter Dr. Fred af og gør klart at de vil fortsætte deres missioner og kæmpe for verdensfred!

JOIN THE PINK ARMY http://pinkarmy.net

Det litterære hul: Nineteen Eighty-Four

9 feb

Skrevet af Alexander Hegelund 3m

Nineteen Eighty-Four

I 1949 udgiver George Orwell for første gang sit magnum opus, Nineteen Eighty-Four; et dystopisk værk der bygger på Orwell’s frygt for et totalitært samfund og udforsker konsekvenserne ved overvågningssamfundets absolutte ekstremer.

Er Big Brother og The Party facister, socialister eller bare magtbegærlige? Du vælger selv.

Novellen følger Winston Smith, en drone i England styret af et oligarkisk tyranni ledet af den usete, nærmest guddomelige leder Big Brother. Winston hader i virkeligheden The Party der styrer samfundet og har taget alt fra ham, men han kan intet gøre, indtil han en dag møder den unge Julia. Ligesom han selv, er hun desillusioneret af samfundets løgne og sammen begynder de hedonistisk at udforske de følelser og den seksualitet the party forbyder.

Novellen har introduceret kendte sætninger som ”Big brother is watching you” og ”2+2 = 5”, et mantra Winston accepterer efter længerevarende tortur.

Nineteen Eighty-Four er inspireret af Yevgeny Zamyatin’s ligeledes deprimerende ”We” og kan opfattes som en mere pragmatisk oversættelse af denne, selvom mange nu anser Nineteen Eighty-four som overlegen og et af den moderne engelske litteraturs bedste værker. Novellen har introduceret kendte sætninger som ”Big brother is watching you” og ”2+2 = 5”, et mantra Winston accepterer efter længerevarende tortur. Nogle af værkets største styrker er dets fantastiske anvendelse af symbolisme og tankevækkende nutidighed; fx kan det totalitære styres anvendelse af nationalisme som subliminal kontrol af masserne perspektiveres til den hedengangne Sovjetstat eller Nordkorea.

At læse Nineteen Eighty-Four kan være en meget forskellig oplevelse fra person til person og dette er et bevidst valg af Orwell; Er Big Brother og The Party facister, socialister eller bare magtbegærlige? Du vælger selv. Er der overhovedet en modstandsbevægelse? Du vælger selv. Findes de andre lande, Eurasia og Estasia overhovedet, eller de bare flere propaganda midler for The Party? Du vælger selv. Af denne grund kan det også nemt blive en tidskrævende proces at gennemgå og fortolke Nineteen Eighty-Four, hvilket dog kun kan anbefales da det er et tankevækkende om end forstyrrende værk, der højst sandsynligt kan redde dig i en snæver vending hvis alt går syd til en engelsk eksamen.
For dem der ikke har tiden at investerer, er værket også blevet omsat til film to gange, hvoraf udgaven fra det meget passende årstal 1984 utvivlsomt er en time eller to værd.