Arkiv | Det litterære hul RSS feed for this section

Det litterære hul: Flowers for Algernon

12 mar

Skrevet af Alexander Hegelund 3m

Flowers for Algernon

Flowers for Algernon blev første gang publiceret i 1959 som en short story og senere i 1966 som en egentlig novelle, begge ved forfatteren Daniel Keyes. Titlen til trods handler historien ikke primært om Algernon, for han er en laboratoriemus – en forsøgskanin der undergår eksperimenter og operationer for at øge sin intelligens. Da denne proces lykkedes bliver den anvendt på et menneske, nemlig historiens egentlige hovedperson Charlie.

Efter operationen stiger Charlies intellekt hurtigt og Charlie får en helt ny forståelse for verden omkring sig.

Hvordan er livet egentlig for et mentalt handikappet individ? Er lykken virkelig oplysning? Og hvordan fortiden kan være med til at forme os mod fremtiden?

 

Charlie er som sådan set intellektuelt på samme niveau som Algernon, han er mentalt handikappet med en IQ på 68, men er dette til trods glad for sin eksistens; han arbejder i et bageri og modtager aftenundervisning for at opfylde sit ønske om at være normal. Efter operationen stiger Charlies intellekt hurtigt og Charlie får en helt ny forståelse for verden omkring sig. Men intelligensen har en pris; Charlie forelsker sig i sin tidligere instruktør ved aftenskolen, Alice, men indser hurtigt at han på grund af sit abnorme intellekt ikke kan relatere til hende. Endvidere forstår han at medarbejderne på bageriet, som han før opfattede som venner, i virkeligheden har gjort grin med ham og aldrig anset ham som værende ligeværdig. Som om al den ulykke ikke var nok, opdager Charlie også at Algernon’s intelligens er i frit fald og at dette også vil ske for ham. Han begynder at skrive et essay for at dokumentere sine oplevelser inden hans intellekt forfalder til sit tidligere stadie.

Flowers for Algernon er først og fremmest en spændende udforskning af det berømte Hemingway citat ” Happiness in intelligent people is the rarest thing I know.”, men samtidig er fortællerformen en ny måde at interagerer mellem læser og karakter. Historien er nemlig ikke en normal prosa tekst hvori en fortæller beskriver alt for os, nej, vi får alt at vide gennem ”Progress Report’s” – Charlies miks af dagbog og rapport. For at fuldbyrde kærlighedserklæringen til Hemingway vælger Keyes også at lade mange af bogens finere pointer være op til at læseren at fange og analysere, eksempelvis, og ganske åbenlyst, hvordan Charlie i begyndelsen skriver ”progris riport” fyldt med stavefejl, grammatiske katastrofer og bizarre sætningskonstruktioner og pludselig ender i den grammatisk rigtige ”Progress Report” med et fyldigt sprog og grammatiske finesser.

Flowers for Algernon er på ingen måde en opløftende historie, men lægger stof til eftertanke; Hvordan er livet egentlig for et mentalt handikappet individ? Er lykken virkelig oplysning? Og hvordan fortiden kan være med til at forme os mod fremtiden? (et koncept der er en vigtig del af værket, men som jeg ikke har rørt for at undgå spoilere).
I en eksamens situation kan en perspektivering til Flowers for Algernon uddybe et af Hemingways mest berømte citater og hans indflydelse på efterfølgende litteratur, men læn dig nu ikke alt for meget op ad netop denne pointe.

Reklamer

Det litterære hul: Nineteen Eighty-Four

9 feb

Skrevet af Alexander Hegelund 3m

Nineteen Eighty-Four

I 1949 udgiver George Orwell for første gang sit magnum opus, Nineteen Eighty-Four; et dystopisk værk der bygger på Orwell’s frygt for et totalitært samfund og udforsker konsekvenserne ved overvågningssamfundets absolutte ekstremer.

Er Big Brother og The Party facister, socialister eller bare magtbegærlige? Du vælger selv.

Novellen følger Winston Smith, en drone i England styret af et oligarkisk tyranni ledet af den usete, nærmest guddomelige leder Big Brother. Winston hader i virkeligheden The Party der styrer samfundet og har taget alt fra ham, men han kan intet gøre, indtil han en dag møder den unge Julia. Ligesom han selv, er hun desillusioneret af samfundets løgne og sammen begynder de hedonistisk at udforske de følelser og den seksualitet the party forbyder.

Novellen har introduceret kendte sætninger som ”Big brother is watching you” og ”2+2 = 5”, et mantra Winston accepterer efter længerevarende tortur.

Nineteen Eighty-Four er inspireret af Yevgeny Zamyatin’s ligeledes deprimerende ”We” og kan opfattes som en mere pragmatisk oversættelse af denne, selvom mange nu anser Nineteen Eighty-four som overlegen og et af den moderne engelske litteraturs bedste værker. Novellen har introduceret kendte sætninger som ”Big brother is watching you” og ”2+2 = 5”, et mantra Winston accepterer efter længerevarende tortur. Nogle af værkets største styrker er dets fantastiske anvendelse af symbolisme og tankevækkende nutidighed; fx kan det totalitære styres anvendelse af nationalisme som subliminal kontrol af masserne perspektiveres til den hedengangne Sovjetstat eller Nordkorea.

At læse Nineteen Eighty-Four kan være en meget forskellig oplevelse fra person til person og dette er et bevidst valg af Orwell; Er Big Brother og The Party facister, socialister eller bare magtbegærlige? Du vælger selv. Er der overhovedet en modstandsbevægelse? Du vælger selv. Findes de andre lande, Eurasia og Estasia overhovedet, eller de bare flere propaganda midler for The Party? Du vælger selv. Af denne grund kan det også nemt blive en tidskrævende proces at gennemgå og fortolke Nineteen Eighty-Four, hvilket dog kun kan anbefales da det er et tankevækkende om end forstyrrende værk, der højst sandsynligt kan redde dig i en snæver vending hvis alt går syd til en engelsk eksamen.
For dem der ikke har tiden at investerer, er værket også blevet omsat til film to gange, hvoraf udgaven fra det meget passende årstal 1984 utvivlsomt er en time eller to værd.